Jo Hansen

Jo

 

Jo Henriette Hansen, børnefysioterapeut

Jeg er en engageret og ansvarsbevidst, Wilbarger-uddannet børnefysioterapeut med faglige kompetencer fra træning og behandling af børn samt vejledning og rådgivning til børnenes netværk.

Kontakt Jo på: Jo_Henriette@hotmail.com

Jo vil bl.a. stå for træning af børn med sensory defensiveness via et såkaldt deep presure and proprioceptive tecnic (DPPT). Børn som har brug for hjælp til at regulere og tollere sanseindtryk så de kan indgå i hverdagen uden at blive frustrerede, vrede, bange, trække sig fra fællsesskabet eller komme bagud indlæringsmæssigt.

 

Specifik erfaring med følgende børnegrupper:

  • Børn med cerebral parese (GMFCS niveau 1-5)
  • Børn med syndromer, herunder Rett Syndrom
  • Børn med muskelsvind, bl.a. spinal muskelatrofi type 1-3
  • Børn med multiple funktionsnedsættelser
  • Børn med forsinket motorisk udvikling – motorisk usikre børn
  • Børn med psykomotorisk forsinket udvikling
  • Sensitive børn
  • Børn med sanseforstyrrelser
  • Motorisk urolige børn

 

Jeg har erfaring fra skoleregi og børnehaver, både indenfor normal- og specialområdet, hvor jeg har indgået i tæt tværfagligt samarbejde med stedets øvrige personale og børnenes forældre. Jeg har en bred og dybdegående teoretisk og praktisk erfaring med behandling (både individuel behandling og i hold) af børn i alderen 0-18 år med specifikke- og generelle indlæringsvanskeligheder samt vidtgående bevægelseshandicaps. Jeg arbejder desuden meget med hjælpemidler og besidder et stort kendskab til markedet og har tæt samarbejde med diverse forhandlere og bandagister.

 

I mit arbejde med børn ligger jeg stor vægt på det enkelte barns ressourcer, behov, motivation og nærmeste udviklingszone samt at møde barnet hvor det er – både generelt og på den specifikke dag.

Her igennem oplever jeg at børnene opnår størst mulig selvstændighed og får en masse succesoplevelser. Jeg har en legende tilgang til de mindste børn og et respektfuldt samarbejde med de ældre børn om deres mål og drømme samt udviklingspotentiale. Jeg vægter dialogen og det tværfaglige samarbejdet omkring barnet højt og deltager derfor gerne i børnenes kontrol på hospitaler, diverse møder mm. for at opnå størst mulig helhedsorienteret tilgang omkring barnet og eventuelle tiltag.

 

Kompetenceresume:

  • Ansvarsbevidst og engageret børnefysioterapeut uddannet juni 2009 fra fysioterapeutuddannelsen København
  • Anvendelse af diverse børnetests, herunder Movement ABC-2 og Bayley screening test
  • Behandling af sensoriske modulationsforstyrrelser, herunder brug af Sanseprofilen
  • Wilbarger uddannet terapeut, udredning for og behandling af Sensory defensiveness
  • Neurodynamik – neurodynamisk mobilisering, herunder undersøgelse og behandling af børn med lidelser i CNS
  • Erfaring med daglig anvendelse af tegn-til-tale, håndalfabetet, totalkommunikation og andre kommunikative hjælpemidler
  • Varetagelse af genoptræningsplaner
  • Opdateret på nyeste viden indenfor forskning og evidens
  • Bredt netværk af børneterapeuter